Mandag d. 23. marts kl. 17-19 inviterer Center for Børneliv til generalforsamling på Frederiksberg med et spændende, fagligt oplæg om digitale børneliv.
AFLYST: Generalforsamling og oplæg om digitale vaner i småbørnsfamilier



Dette års generalforsamling sætter fokus på Center for Børnelivs aktuelle arbejde for at sikre alle børn gode og trygge børneliv - og hvordan centret i fremtiden kan fortsætte sit arbejde med at omsætte mere børne- og familiefaglig viden til praksis. Samtidig byder aftenen også på et fagligt oplæg om Center for Børnelivs aktuelle projekt "Gode digitale vaner i småbørnsfamilier".

Bliv klogere på digitale børneliv

I 2019 fik Center for Børneliv støtte af Nordea-fonden til projekt "Gode digitale vaner i småbørnsfamilier". I projektet skal fagpersoner udvikle nye redskaber til at sætte skub i dialogen om digitale vaner i familier med små børn. På generalforsamlingen vil projektleder Julie Ellesøe Jespersen, med afsæt i centrale pointer i forskningen og foreløbige erfaringer fra projektet, forsøge at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad ved vi om børn og familiers digitale vaner?
  • Hvordan påvirker brugen af digitale medier børns trivsel?
  • Hvordan kan fagprofessionelle sætte skub i dialogen om digitale vaner i småbørnsfamilier?




Mød de nye kandidater til bestyrelsen

På generalforsamlingen d. 23. marts 2020 stiller to nye kandidater op til Center for Børnelivs bestyrelse:

Helle Høy Simonsenpvfd
Chefjordemoder v. Regionshospital Nordjylland, Hjørring.

Hvad er din motivation for at blive en del af bestyrelsen i Center for Børneliv?

"Jeg vægter meget højt den tværfaglige platform og er stolt af vores samarbejde her i det Nordjyske. Vi samarbejder og bygger bro mellem kommune og region, hvilket, så indlysende fornuftigt det end måtte være, stadig er utrolig svært de fleste steder."

"Mit mål med at være en del af bestyrelsen i Center for Børneliv er, ud over at bidrage ind i organisationen, også at suge ud og tage med ind i min egen regionale verden. Vores fokus er ofte behandling og sengepladser (økonomi), mens den plads vi egentlig har som jordemødre i et unikt møde med mennesker, som er i gang med at skabe en familie, bliver glemt eller brugt som nødtørftig risikoopsporing. Dette er selvfølgelig også vigtigt, men sunde familier handler om mere end fysik og fødselsoutcome."

Helle Høy Simonsen

KMD



Karen Margrethe Vendelboe Dahl
Familiesociolog og senioranalytiker ved VIVE - Det Naitonale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Som familiesociolog har Karen M
argrethe igennem en årrække arbejdet bredt med analyser af børn, unge og familier. Hun har viden om og interesse i familiens vilkår og praksis: Hvordan er sammensætningen af danske familier? Hvordan opdrager vi børn? Hvordan er børns relationer til familie og jævnaldrende? Og hvad betyder familien for børn og unges trivsel, udvikling og risikoadfærd? Størstedelen af disse analyser er baseret på VIVEs børneforløbsundersøgelser ”Årgang 95” og ”Børn og Unge i Danmark”.

Igennem de seneste tre år har hun beskæftiget sig indgående med analyser på det familieretlige område: kategorisering af statsforvaltningssager, implementerings- og effektevaluering af indsatser målrettet skilte forældre samt måling af forældres tilfredshed og udbytte af sagsbehandling i det familieretlige system.

Derudover har Karen Margrethe Vendelbo Dahl de seneste par år beskæftiget sig med unges seksualitet – herunder sammenhænge mellem opvækstressourcer, seksualitet og trivsel.

En sideinteresse er udsatte børn og unge i Grønland. Her har hun for nylig evalueret en institution for anbragte unge, og hun håber i fremtiden på flere opgaver om anbragte børns opvækstbetingelser og trivsel.

Kilde: vive.dk


Forslag til behandling
Forslag til emner der skal tages op på generalforsamlingen bedes sendt til formand i Center for Børneliv, Klaus Wilmann, senest d. 2. marts på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

For medlemmer
Alle vores medlemmer er velkomne, og kollektive medlemmer kan sende 3 kolleger til generalforsamlingen. Tilmeld jer generalorsamlingen ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Husk at skrive hvor mange I kommer samt jeres navne, når I tilmelder jer. Vi byder på lidt godt at spise og drikke undervejs.  

For ikke-medlemmer
Du har også mulighed for at deltage i generalforsamlingen, hvis du ikke er medlem. Ved deltagelse uden medlemskab er prisen 100 kr. per person (begrænsede pladser). Dette dækker udgifter til forplejning.

Fordele ved kollektivt medlemskab 
Arbejdspladser kan som kollektive medlemmer hos Center for Børneliv også få 10% i rabat på op til 5 deltagere ifm. forårets forskningsbaserede konference om Gode Digitale Vaner i Småbørnsfamilier, som snart slås op på sitet. Bliv medlem her


PRAKTISK INFO

Tid: Mandag d. 23. marts kl. 17.00-19.00
Sted: Frederiksberg Sundhedspleje, Peter Bangs Vej 26, 5. sal, 2000 Frederiksberg

Du kan tilmelde dig generalforsamlingen ved at skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Skriv venligst "GF20" i emnefeltet.

Tilmelding senest mandag d. 9. marts 2020.