Langt de fleste børn vokser op i en eller anden form for familie – med deres biologiske forældre, andre familiemedlemmer eller ikke-beslægtede værger. Samtidig er der på globalt plan millioner af børn, der lever på institutioner. I denne artikel dykker vi ned i ny omfattende forskning om, hvordan en opvækst på institution kan påvirke børns trivsel og udvikling.

Foto: Unsplash Foto: Unsplash

Børn bliver anbragt på institutioner af forskellige årsager
På verdensplan er der mange grunde til, at børn bliver anbragt på institutioner. Ofte bliver institutioner beskrevet som børnehjem, men langt størstedelen af børnene, der lever på børnehjem, har stadig mindst én levende forælder. Fattigdom er ofte den primære grund til at børn vokser op på institutioner sammen med manglende adgang til sundheds- og uddannelsesfaciliteter. Der kan også være tale om kulturelle og sociale faktorer, hvor børn født uden for ægteskab bliver anbragt på institutioner. Forældres sygdom kan også være årsag til anbringelser, ligesom børn med funktionsnedsættelser er overrepræsenterede på institutioner på verdensplan (1).

Vidste du at…
• Den tidligste reference til børn anbragt på institution er fra Milano i år 787?
• Mellem 5.090.000-6.100.000 børn i verden lever på institutioner?
• Man i USA og det vestlige Europa i starten af 1900-tallet omlagde fra anbringelser på institutioner til mere familiebaserede plejesystemer?
• Man anslår, at ca. 343.000 børn er anbragt på institutioner i EU-lande?

Konsekvenser ved anbringelser på institutioner er forskellige for piger og drenge
Børn, der bor på institutioner, vil ofte have væsentlige forsinkelser eller afvigelser i deres fysiske, kognitive og sociale udvikling. Børn anbragt på institutioner er særligt forsinkede i højde og vægt, samtidig med at deres hjerner og kognition ofte ikke svarer til deres alder. Drenge udviser flere tegn på forsinket kognitiv og følelsesmæssig udvikling og opmærksomhedsproblemer sammenlignet med piger, mens piger er mere forsinkede i deres fysiske udvikling. De største fysiske forsinkelser ses hos spædbørn og børn i alderen op til 3,5 år. Omvendt udvikler børn, der lever på institutioner, flere opmærksomhedsvanskeligheder med alderen (1).

"Man kan allerede i 6-årsalderen se forskel på, om børn har tilbragt kort eller lang tid på institution"


Lange anbringelser medfører ofte større forsinkelser i børns udvikling

Når børn vokser op på institutioner har varigheden af anbringelsen betydning for deres udvikling. Lange anbringelser forudsiger større forsinkelser og afvigelser i børns vækst samt deres kognitive og sociale udvikling. Børn, der har været anbragt på institutioner i kortere perioder, viser færre tegn på forsinket udvikling sammenlignet med børn, der har tilbragt omfattende perioder i deres opvækst på institutioner. Forskerne anslår, at man allerede i 6-årsalderen kan se forskel på, om børn har tilbragt kort eller lang tid på institution (1).

Udover længden af anbringelsen spiller tidspunktet for anbringelsen også en vigtig rolle for børns udvikling. Børn er særligt sårbare over for anbringelser, når de er mellem et halvt år og 2 år. Forskningen tyder på, at hvis børn bliver anbragt på institution efter spædbarnsalderen, kan de muligvis undgå de mest alvorlige forsinkelser i deres fysiske og kognitive udvikling (1).

"Kun få børn udvikler en tæt tilknyning til omsorgspersoner på institutioner"


Kvaliteten af institutioner spiller en vigtig rolle for børns udvikling

Der er en sammenhæng mellem ringe pleje og afsavn og børns forsinkede og afvigende udvikling. Manglende kvalitet i omsorgen ses ved for lidt personale i forhold til antal anbragte børn, dårlig hygiejne, utilstrækkelige mængder mad, mangel på personlig omsorg samt kognitiv og social stimulering af børnene. Afsavn som disse kan medføre vedvarende kognitive udviklingsproblemer helt ind i voksenalderen. Omvendt tyder forskningen på, at vedvarende afvigelser i børns udvikling er mindre almindeligt blandt børn, der har været anbragt på institutioner med højere kvalitet i plejen (1).

Interaktioner mellem omsorgspersonale og børn har betydning for børnenes følelsesmæssige udvikling. Hvis børn på institutioner har en særlig tilknytning til en omsorgsperson kan det medføre bedre social adfærd. Dog indikerer forskningen, at der ofte er få interaktioner mellem børn og personale, og kun få børn udvikler en tæt tilknytning til omsorgspersoner på institutionerne (1).

Anbragte børn i Danmark i 2018 (3)
• 11.715 0-17-årige børn og unge var i 2018 anbragt uden for hjemmet. Det svarer til 1 % af alle 0-17-årige i Danmark.
• To ud af tre børn er anbragt i familiepleje, mens 1/3 er anbragt på døgninstitution, socialpædagogisk opholdssted eller kostskole.
• Siden 1980’erne er familiepleje blevet den mest almindelige anbringelsesform.
• Anbringelsesreformen fra 2006 har sat fokus på anbringelse i familie og netværk, og sidenhen er færre børn blevet anbragt på institutioner.
• Langt de fleste yngre børn bliver anbragt i familiepleje, mens ældre børn bliver anbragt i andre anbringelsesformer.
• I 2006 blev 3 ud af 10 spædbørn anbragt på spædbørnshjem. I 2018 er stort set alle spædbørn anbragt i familiepleje.

"Jo tidligere børn bliver fjernet fra dårlige plejeforhold, jo større er sandsynligheden for, at de indhenter deres udviklingsforsinkelser"


Børn kan indhente nogle udviklingsforsinkelser, når de bliver placeret i pleje- eller adoptionsfamilier

Når børn forlader institutioner, viser de umiddelbare tegn på hurtig bedring, og det tyder på, at børn kan indhente deres forsinkede fysiske udvikling. Alligevel tyder forskningen på, at børns følelsesmæssige afvigelser ikke bedres, ligesom symptomer på ADHD varer ved, selvom børnene ikke længere bor på institution (1).

Børn, der har været anbragt på institution, kan udvikle tætte tilknytninger til deres adoptivforældre eller plejeforældre selv efter at have været udsat for alvorlige afsavn. Sandsynligheden for en tæt tilknytning bliver mindre, jo længere tid børnene har lidt afsavn gennem deres opvækst. Forskningen peger på, at jo tidligere børn bliver fjernet fra dårlige plejeforhold, jo større er sandsynligheden for, at de indhenter deres udviklingsforsinkelser (1).

Forskernes fem anbefalinger til lokale fagpersoner og organisationer, der arbejder med anbringelser (2)
1. Hav fokus på tidlig opsporing af familier med børn, som er i risiko for adskillelse. Støt familien, så familiens evne til at yde omsorg for børnene styrkes. 
2. Støt overgangen fra institutionel pleje til familiebaseret pleje ved at oprette opkvalificerede teams, som vælger, screener, forbereder og støtter både den biologiske familie og plejefamilien.
3. Hav fokus på barnets interesser, og stræb efter langsigtede eller permanente anbringelser i familiepleje, samt vær opmærksom på, hvordan barnet og familien reintegreres.
4. Reducer forholdet mellem antal børn og personale på institutioner. Hav fokus på mere stabile omsorgspersoner omkring børnene.
5. Involver personale på institutioner, når børn overgår fra anbringelse på institution til familiepleje, så personalet bliver opkvalificeret til at støtte familiepleje af børn, der har forladt en institution.

Anbefalingerne retter sig mod at forbedre levevilkårene for alle børn anbragt på verdensplan.


 Kilder: 

1. van Ijzendoorn, M. H., Bakermans-Kranenburg, M. J., Duschinsky, R., Fox, N. A., Goldman, P. S., Gunnar, M. R., ... & Zeanah, C. H. (2020). Institutionalisation and deinstitutionalisation of children 1: a systematic and integrative review of evidence regarding effects on development. The Lancet Psychiatry.

2. Goldman, P. S., Bakermans-Kranenburg, M. J., Bradford, B., Christopoulos, A., Ken, P. L. A., Cuthbert, C., ... & Ibrahim, R. W. (2020). Institutionalisation and deinstitutionalisation of children 2: policy and practice recommendations for global, national, and local actors. The Lancet Child & Adolescent Health.

3. Anbragte Børn i Danmark, VIVE

  • Faktaboks:

    Kilde 1 og 2:
    En international forskergruppe har udgivet to forskningsartikler (1, 2). Den første artikel er et systematisk review og en metaanalyse af eksisterende forskning om institutionaliserings betydning for børns sundhed og trivsel. Artiklen undersøger også, hvilken betydning det har for børns sundhed og trivsel, når de forlader den institution, de er anbragt på. Den anden artikel er en oversigt over globale, nationale og lokale anbefalinger til at skabe bedre vilkår for anbragte børn i verden.

    Forskernes definition af en institution:
    Når forskerne undersøger sundhed og trivsel hos børn anbragt på institution, refererer de til institutioner, der er offentligt eller privat forvaltet og bemandet, og hvor børn lever kollektivt sammen, og som ikke er familiebaseret. Institutionstyper inkluderer blandt andet børnehjem, gruppehjem, døgninstitutioner, kostskoler og lignende institutioner. Forskerne har ekskluderet institutioner med terapeutisk funktion eller institutioner, hvor unge er placeret pga. kriminalitet.

    Kilde 3:
    Oversigtstekst om anbragte børn i Danmark i 2018, udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.